­

fur panorama

En tur til Fur

- fotoreportage om moler, vulkaner, forsteninger og geologi

 

Vi tager med færgen til øen Fur i Limfjorden, Nordjylland. Her er der mange spændende ting fra tusinder af år tilbage at se på.

 

Vi skal se, hvordan naturens fysiske kræfter har dannet et særpræget dansk landskab.

ferry anim

Vi er oppe på toppen af Fur. Her er god udsigt helel vejen rundt. Limfjorden er betagende smuk, når solen skinner fra en blå himmel. Ikke en vind rører sig!

 

Landskabet på Fur er i verdensklasse. Her findes nemlig en speciel slags ler, som kun findes her i denne del af Limfjorden.

 

DSC 0330

Klinterne på Fur og naboøen Mors er så interessante, at UNESCO overvejer at tage dem med på listen over verdensarv i 2014.

 

Denne klint står tilbage efter mange års udvinding af moler, som kan bruges til ildfaste sten og kattegrus.

DSC 0366
Øst for ses Bispehuen, som står alene tilbage. Smuk og tiltrækkende. Et geologisk vidunder. DSC 0369
De gul/brune lag er moler. De mørke striber er aske fra vulkaner i fortidens hav mod nordvest - der hvor Færøerne og Island ligger i dag. DSC 0369

Klinten indeholder mange askelag, hele 4 meter kom der ialt. Der er derfor tale om helt specielle omstændigheder, de fleste danskere ikke har hørt noget særligt om.

 

Moleret har ialt 200 askelag. Så der har været livlig vulkansk aktivitet engang.

DSC 0369

Man kan kradse i askelaget med en finger, og det smuldrer og støver.

 

Et sådant askelag er fra et enkelt udbrud, som kan have taget en måneds tid.

DSC 0362
Vi tager ned på Furs Museum og kigger lidt nærmere på emnet om moler og forsteninger. DSC 0369

Her fortæller museet, at fossilerne blev dannet for 55 millioner år siden. Der er tale om så store tal, at de fleste ikke kan overskue det. Behøver det virkelig at være så længe siden?

 

Og så får vi spørgsmålet:

Vidste du, at Knudeklint på Fur er kandidat til UNESCOs Verdensarvliste?

DSC 0369

Inde på museet ser vi et fund, som en tysk turist gjorde for nogle år siden. Stenen til højre fandt han nede på stranden. Han kløvede den og fik "låget" af, som ses til venstre. Der er tale om en kæmpefisk.

 

Turisten tog toppen af stenen med hjem og dækkede den store del til med sand. Senere sendte han et postkort til museet ang. findestedet.

 

Museet valgte at købe topstenen af turisten. Nu er det hele igen blevet samlet.

DSC 0369

Der bliver stadig gjort fund på Fur. Her er en makrel af nyere dato.

 

DSC 0425

DSC 0369

Der er fundet så mange dyr fra fortidens havbund, at du de vigtige fossiler er udstillet. Denne krabbe viste museets geolog frem til, så den kunne blive fotograferet helt tæt på.

 

Krabben er fantastisk bevaret. Den må være blevet begravet meget hurtigt, når den er så intakt. Dog siger man, at det har taget over 1000 år og henviser til, at vandet var iltfattigt og bremsede al forrådnelse.

DSC 0369

Mange vulkaner spyede aske ud over Danmark. Her ses røde prikker, som markerer kendte vulkaner i Nordsøen.

 

Den røde linie er kanten af kontinentalsoklen. Grønland er meget tæt på, ses det. Kontinentalsoklerne lå tættere dengang og er siden gledet fra hinanden.

DSC 0369
Denne montre viser noget af Furs historie og dannelse. Moleret og de vulkanske lag er dannet over lang tid, hvorimod istiden har skubbet havbunden op i bakker og skabt Fur. DSC 0438
Her ses iskalotten øverst i billedet. Den legede buldozer og skubbede moræne og havbund foran sig sydover. DSC 0369

Klinterne på nordsiden af Fur bærer præg af den omvæltning, som naturens buldozer forårsagede.

 

Der er utrolig smuk en efterårsdag, hvor solen skinner fra en skyfri himmel og ikke vind rører sig.

DSC 0369

Her ses hvordan Knudeklint har været udsat for store forandringer.

 

Turister og geologer kommer fra hele verden for at se denne unike natur i Limfjorden.

 

DSC 0369

Se også siden om Moler Museet på Mors.

­