Baggrundsstråling

Der er en lille smule radioaktivitet overalt i vor hverdag. Det er ikke skadeligt, og vi skal ikke være bange for det. Vi kan måle baggrundsstrålingen med en geigertæller, og når vi laver forsøg, vil nogle af tallene være fra omgivelserne og ikke fra de radioaktive kilder.

Baggrundsstrålingen har flere årsager . . .

          •   Kosmisk stråling fra verdensrummet
          •   Stråling fra undergrunden, f.eks. granit og gassen radon
          •   Atombomber og prøvesprængninger
          •   Uheld på atomkraftværker
          •   Byggematerialer
          •   Madvarer

Solen

Solen er vor vigtigste energikilde. Den omdanner brint til helium og frigiver en masse energi. Der er tale om kernekraft, en fusion, og der kommer radioaktiv stråling fra en sådan proces. Reaktionsligningen herunder fortæller, at 4 hydrogenatomer går sammen og danner helium, 2 positive elektroner og gammastråling.

Med mellemrum er der nogle store udbrud på Solen, og derved bliver den radioaktive stråling større. Det giver en del nordlys ved Jordens poler, men ellers opdager vi det ikke. Heldigvis beskytter Jordens atmosfære og magnetfelt os imod strålerne.

Radon

Omkring Hedensted i Jylland kommer der en del radon op af jorden. Der er tale om en radioaktiv gas, en ædelgas, som kan forårsage lungekræft. Den kan ophobe sig i folks boliger, hvis der ikke luftes ud regelmæssigt. Når man bygger hus, bør man lægge en lufttæt plastikdug under huset, så gassen ikke kan trænge op i boligen.

 

Videoklip

 

Atombomber og uheld på atomkraftværker

Siden 1945 har vi flere gange set forurening fra menneskers forsøg med radioaktive stoffer. I slutningen af 2. verdenskrig faldt der atombomber over Hiroshima og Nagasaki, og mange mennesker døde. En del fik livsvarige mén. I de næste årtier blev der lavet mange forsøg med atombomber, og det er årsagen til at næsten alt drikkevand verden over er en lille smule radioaktivt.

I 1986 skete der et stort uheld på atomkraftværk i den russiske by Tjernobyl. Det gav en 3% forhøjelse i baggrundsstrålingen, hvilket ikke er ret meget. Ulykken på Tjernobyl kunne have gjort store dele af Europa ubeboeligt, hvis ikke ulykken var stoppet i tide.

Byggematerialer

Mursten, gipsplader og isoleringsmateriale i vore boliger er svagt radioaktive. Det er ikke noget, vi skal være kede af, dog er der enkelte mennesker, som er generet af det. I dag er vore boliger meget tætte for at spare på varmen, og det giver en ophobning af radioaktivitet. Det er derfor en god idé at lufte ud en gang imellem.

Madvarer og kulstof 14

Den kosmiske stråling danner nogle radioaktive kulstofatomer i Jordens atmosfære. Normalt er der 12 kernepartikler i kulstof, men den radioaktive isotop indeholder 2 neutroner mere, så vi lander på 14. Det gør atomet radioaktivt.

Alt levende får disse isotoper i sig, og bare rolig, det er slet ikke farligt. Maden vi spiser er altså radioaktiv, og derfor er vi selv lidt radioaktive. Når vi dør, standser vi optagelsen af kulstof 14.

Dette kan udnyttes til at tidsbestemme f.eks. dyr, mennesker og træer med. Gør man et historisk eller arkæologisk fund, kan man tidsbestemme fundet ved at måle den radioaktive udstråling. Kulstof 14 kan bruges til at datere ca. 2.000 år tilbage. Usikkerheden bliver større jo ældre fund, man prøver at datere med kulstof 14 metoden.

Nyheder juli 2022

Få fat i elevøvelserne til det fællesfaglige fokusområde "Vi elsker mad". Der er øvelser til hvert af de fire fag. Tilbuddet gælder alle skoler, der i forvejen har licens til elevøvelser fra fysik7, fysik 8 osv. Se artiklerne på fysik9.dk. Klik her.

Send en e-mail til denne adresse: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og fortæl, hvilken skole, du arbejder på.

God sommerferie. Hilsen, Erik
Webmaster og naturfagslærer

andreas198

Liv på Mars?

Det er spændende at høre en astronaut fortælle om nogle af livets store spørgsmål. Se et videoklip fra Aftenshowet på DR1.
Klik her.

LEGO Education

Tiden med de dejlige klodser til elementær fysik er forbi. Kasserne med LEGO som noget af det centrale i 7. klasse er nu historie. De sælges ikke mere. Klik her.

Kampen mellem tro og videnskab

Galilei og bidrag til videnskab

Galilei var en af de første videnskabsmænd, der lavede forsøg for at bevise sine påstande. Han var den første, der viste, at en stor og en lille blykugle falder lige hurtigt ned - fra det skæve tårn i Piza.

Galilei var meget interesseret i stjerner og planeter. Han fik fat i tegningerne til en kikkert, som var opfundet i Holland. Nu kunne han studere Jupiter og Venus. Han opdagede, at Jorden kredser omkring Solen. Det måtte han stå skoleret for i kirken. Han blev endda pisket i en alder af 70 år.

I middelalderen ønskede Den Katolske Kirke at sidde al magt, tro og videnskab. Galilei blev derfor set som en trussel mod kirken. Man ønskede ham langt væk. Dengang var man ikke bange for at gennemføre en henrettelse, hvis der var nogen, der ikke makkede ret.

Galilei fastholdt, at Solen er centrum i vort solsystem, og der blev indkaldt til kirkemøde. Her måtte Galilei afsværge sine opdagelser. Han løj med vilje. Galilei mente, at det var vigtigere at kunne fortsætte forskningen end at tale sandt til de uvidende præster.

Fra Galilei til robotter på Mars

På Galileis tid var det kirken, der havde al magt ang. tro og videnskab. I dag er tingene vendt rundt. Nu er det videnskaben, som presser sine meninger igennem. Vi får f.eks. at vide, at i fremtiden vil der være kolonier på Mars, hvor man kan studere den golde og kolde planet. Folk NASA siger, at vi skal udforske solsystemet og sende astronauter ud forbi Jupiter og Saturn, så de kan udforske kolde og ugæstfri planeter.

I dag styrer videnskaben alt, der har med vores tro på fortid, nutid og fremtid at gøre. I Danmark er vi på vej væk fra den kristne tro, idet vi stoler på vore egne evner og beslutninger.

Før i tiden sad kirken på tro og videnskab. Nu er det vore universiteter, professorer og forskere, der dikterer og styrer tro og videnskab.

science logo03

God viden

Vil du vide mere om tro og videnskab, så er der en hjemmeside om det emne.
Gå til godviden.dk og læs mere om tro og videnskab i Danmark.  Klik her . . .  godviden.dk

God læselyst
Erik Marcussen
Forfatter og webmaster på fysik7.dk og godviden.dk.