Lysleder 2000+

Vi hører ofte om lyslederkabler, men deres egenskaber og betydning tænker vi ikke så meget på i hverdagen.

Kort fortalt så kan man sende digitale computersignaler igennem kabler, hvor det inderste er en tynd glastråd, hvor der går UV-lys igennem. Det går hurtigere og sikrere igennem end den gammeldags kobbertråd.

Fysikken bag optisk fiber har været kendt i mange år, men det er her i det nye årtusinde at lyslederkablerne bliver anvendt i stor stil. Årsagen er ganske enkelt, at computerne kræver et hurtigt netværk.

Sådan virker en lysleder

En lysleder består af en kerne og en kappe. Inde i lyslederens kerne reflekteres lyset mod ydersiden eller kappen ligesom i et spejl. Tænk på forsøget med en lysstråle, der rammer vandoverfladen nedefra. Der sker en totalreflektion af lyset.

Lys går i rette linier, men der er undtagelser. Vi kan få det til at brydes og reflekteres, så det skifter retning. Det benytter vi os af i lysledere.

Et lyslederkabel består af en kerne og en kappe. Lyset løber i kernen og totalreflekteres, når det rammer siderne. Kerne og kappe har forskellig molekyletæthed.

Denne egenskab udnyttes i lyslederkabler til transmission af digitale signaler. Lyslederkabler er i stand til at transportere information over meget lange afstande uden et stort energitab. Mange telefon- og datakabler består af lyslederkabler, hvori der findes mange små kabler.

Vi ser på et lyslederkabel

Herunder ses et lyslederkabel, som er blevet benyttet i forbindelse med internet i private boliger i Østjylland.

  1.    Der er 4 små lysledere i et kabel. De er i forskellige farver, så man lettere kan se forskel på dem. En tråd er nok til alt internet, tv-pakke, telefon og radio i et parcelhus.
    2.   Lyslederne er pakket godt ind i hårdt plastik og fleksible tråde med en orange kappe omkring.
  3.   Kablerne ligger ude i fortorvet, så her er der fibernet til 5 husstande. Det flade kabel er meget robust. Det kan tåle, at man kører over det med en minigraver.

lyslederkabel

 

Har du hørt om Toslink?

          toslinkkabel    toslink

Nogle moderne musikanlæg bruger lysledere mellem de forskellige enheder. Normalt bruger man jo kobber-ledninger med phonostik, men lysledere overfører med Toslink de digitale signaler bedre og uden støj.

Herover ses indpakningen til et lyslederkabel, der er købt hos Bilka. Lyslederkablet bruges til sammenkobling af 2 produkter med digital optisk ud/indgang. TOSLINK® er et standardiseret optisk fiberforbindelsessystem.

 

Gågaden i Vejle

Flere og flere får øjnene op for lysledernes egenskaber. På gågaden i Vejle er der en flot lysdekoration i vejbelægningen. Lyslederne er sat ned i granitsten, og man ser straks, at det ikke kan være normale lyspærer. Hvordan skulle man kunne skifte pæren, hvis den springer? Der er en pære centralt placeret, og herfra udgår der lysledere. Det er smart og energibesparende!

Trykker man på en knap, skifter lyset fra hvidt til forskellige farver.

 

 

UFO-lampen

Den velkendte UFO-lampe er flot og smart.

UFO-lampen er en fiberoptisk lampe, som giver et flot og skiftende farvet lys, medens den langsomt bevæger sig rundt.

UFO-lampen har nogle farvefiltre foran pæren. Filtrene drejer rundt, således at lyset skifter farve.

Lyset går fra pæren inde i lampen og ud til enden af lyslederen.

UFO-lampen med de små lysledere er flot og dekorativ.

 

Nedgravning af lyslederkabler

Vi vil have flere TV-kanaler, bedre internet, billigere telefon og radioprogrammer. Det kræver kabler med stor kapacitet, og det har lysledere. I disse år graves der mange kilometer lyslederkabler ned, og det ender med, at vi får lysledere helt ind i boligen.

Pigerne holder her et kabel af den type, der nedgraves langs vore større veje. I virkeligheden er det en masse tomme "pusterør", som man senere puster den tynde lysleder igennem.

 

Det største ingeniørprojekt sidst i nullerne

Læs mere om nedgravningen af lyslederkabler på fysik10.dk.
Klik her . . .