Velkommen til fysik og kemi i 9. klasse

cola grey

Fællesfaglige fokusområder

Den store udfordring i 9. klasse den fællesfaglige naturfagsprøve for biologi, geografi, fysik og kemi. I juni skal vi op til afgangsprøven FP9. Det er svært at overskue, selv for lærere. Teorien og emnerne her på fysik9.dk er lavet, for at det skal gå så smertefri som muligt.

Mad og mennesker

Vi sætter fokus på den organiske kemi. Vi skal lære om kulhydrater, fedtstoffer, proteiner og enzymer. Emnerne er tæt knyttet til biologi og forståelsen af vor egen krop og specielt fordøjelsen. Vi får geografi ind over, idet folk spiser forskellige rundt omkring i verden, og mennesker arbejder med mad på mange forskellige måder, lige fra produktion til forarbejdning, fra jord til bord. Vi kan se på servicefagene, der hjælper os til at leve sundt. Går det galt, må vi til lægen eller hospitalet.

Stråling og levevilkår

Efter nytår er der et nyt fokusområder hvor vi skal se på stråling, lys, radioaktivitet.

 

Her ses et forenklet fedtmolekyle >

   

     

fysik9.dk

  1. Det er så enkelt med digital tekstbog. Her er den teori, der passer til de enkelte fokusområder, emner og elevøvelser.
  2. Elevmappen i A4-format bruges i forbindelse med øvelser og notater. Mappe og teori har samme nummer. Alle øvelser i 9. klasse begynder med 9, efterfulgt af kapitelnummer og tredje ciffer er øvelsesnummer. F.eks. er 915 den femte øvelse i kapitel 1 i 9. klasse.
 

     

Digital tekstbog

Teorien ligger her på hjemmesiden. Det er smart, at elevøvelse og teori passer sammen. Skolens budget bliver ikke belastet af den nye læseplan. Der skal ikke købes nye bøger.

 

I dag er elever ikke bange for en computer. Dygtige elever læser det, de skal, uanset hvordan de får det præsenteret. Det jævne gennemsnit er glade for billeder, kort tekst og en enkel layout. Den sidste tredjedel af eleverne kan være svære at få til at læse, men de er glade for, at de ikke skal slæbe rundt på en tyk fysikbog i tasken.

 

     

Det kan læres

Du må være klar over, at hvis du vil lære fysik og kemi i 9. klasse, så må der bruges tid på det. Ønsker du at kunne køre på en ethjulet cykel, så må der øves. Ting tager tid.

 

Med fysik9.dk skal det nok lykkes for dig - hvis du vil bruge tid på faget og følge med i timerne.

 

      

Videoklip

Enkelte øvelser er illustreret med videoklip. Der vil komme flere videoer, for både elever og lærere synes, at det er en god idé.

 

tværs af naturfagene

Den store udfordring i undervisningen i de fællesfaglige fokusområder for biologi, geografi, fysik og kemi. Her på hjemmesiden markeres det både i 7., 8. og 9. klasse. Domænenavne natur9.dk prøver at samle det hele under ét. Her vil der løbende komme opdateringer og fordybelser.

natur9 solopgang

Nyheder marts 2024

natur9 animat

Mangler du lige lidt til de fælles- faglige fokusområder her i marts, så kig under natur9. Find et forsøg eller flere. Der er nok at tage af.
Se hele viften af idéer.  Klik her

gipsskrue2

Opdatering

En tiltrængt opdatering af fysik7 er i gang. Nogle gange ændres links, og det går jo ikke. Illustrationer og billeder kan også have brug for et eftersyn. Her i februar er bl.a. artiklerne om fysik i hjemmet opdateret. Der er kommet en ny illustration af de skruer, man bruger til at fæstne gipsplader med. 
Klik her . . .

bigbang 1032 temp

Big Bang

Vi hører ofte om Big Bang, teorien om starten på vort univers. Ja, ofte hører vi, at alt er kommet af ingenting. Men kig på det: Teorien taler om en stor varmeeksplosion, altså energi. Læs mere, klik her.

Kampen mellem tro og videnskab

Galilei og bidrag til videnskab

Galilei var en af de første videnskabsmænd, der lavede forsøg for at bevise sine påstande. Han var den første, der viste, at en stor og en lille blykugle falder lige hurtigt ned - fra det skæve tårn i Piza.

Galilei var meget interesseret i stjerner og planeter. Han fik fat i tegningerne til en kikkert, som var opfundet i Holland. Nu kunne han studere Jupiter og Venus. Han opdagede, at Jorden kredser omkring Solen. Det måtte han stå skoleret for i kirken. Han blev endda pisket i en alder af 70 år.

I middelalderen ønskede Den Katolske Kirke at sidde al magt, tro og videnskab. Galilei blev derfor set som en trussel mod kirken. Man ønskede ham langt væk. Dengang var man ikke bange for at gennemføre en henrettelse, hvis der var nogen, der ikke makkede ret.

Galilei fastholdt, at Solen er centrum i vort solsystem, og der blev indkaldt til kirkemøde. Her måtte Galilei afsværge sine opdagelser. Han løj med vilje. Galilei mente, at det var vigtigere at kunne fortsætte forskningen end at tale sandt til de uvidende præster.

Fra Galilei til robotter på Mars

På Galileis tid var det kirken, der havde al magt ang. tro og videnskab. I dag er tingene vendt rundt. Nu er det videnskaben, som presser sine meninger igennem. Vi får f.eks. at vide, at i fremtiden vil der være kolonier på Mars, hvor man kan studere den golde og kolde planet. Folk NASA siger, at vi skal udforske solsystemet og sende astronauter ud forbi Jupiter og Saturn, så de kan udforske kolde og ugæstfri planeter.

I dag styrer videnskaben alt, der har med vores tro på fortid, nutid og fremtid at gøre. I Danmark er vi på vej væk fra den kristne tro, idet vi stoler på vore egne evner og beslutninger.

Før i tiden sad kirken på tro og videnskab. Nu er det vore universiteter, professorer og forskere, der dikterer og styrer tro og videnskab.

science logo03

God viden

Vil du vide mere om tro og videnskab, så er der en hjemmeside om det emne.
Gå til godviden.dk og læs mere om tro og videnskab i Danmark.  Klik her . . .  godviden.dk

God læselyst
Erik Marcussen
Forfatter og webmaster på fysik7.dk og godviden.dk.