OsmoseVand betyder rigtig meget for både mennesker, dyr og planter. Her i dette forsøg skal vi se, hvad der sker, hvis man kommer en blomst eller et stykke kartoffel i saltvand. En blomst i saltvand kommer den hurtigt til at hænge med hovedet. Saltvandet trækker vand ud af blomstens celler, og vandtrykket i cellerne falder. Det kaldes for det osmotiske tryk. Blomsten til højre står i deminiraliseret vand. Den beholder formen. |
||
Forsøget kan også laves med en kartoffel. En kartoffel i saltvand bliver blød, fordi den det osmotiske tryk. Man siger også, at den mister saftspændingen. |
||
På tegningen ses nogle partikler i vandet. Partiklerne kan symbolisere salt. Salt hedder natriumklorid og består af to ioner . . . Osmose går ud på, at vand går fra gennem en membran fra et område med lav koncentration af ioner til et sted med flere ioner. Mere forklaring længere nede i denne artikel. ↓ |
|
Her er de raske drenge, der lavede forsøget.
Pigerne har også lavet forsøget med osmose. De fik samme resultat.
Fra wikipedia . . .
Osmose er vands diffusion gennem en semipermeabel membran som følge af forskellig koncentration af opløste stoffer eller partikler på de to sider af membranen. De opløste stoffer gør koncentrationen af vand lavere. Man kan derfor sige at osmose sker fra den side af membranen der har den største vandkoncentration til siden med lavest vandkoncentration – af samme årsager som ved almindelig diffusion.
Væske diffunderer konstant gennem membraner, der tillader en sådan diffusion (fx cellemembran), og diffusionen sker fra begge sider af membranen. Hvis der er rent vand på begge sider af membranen, vil der diffundere lige meget fra begge sider. Hvis væsken på den ene side derimod indeholder opløste partikler, det være sig ioner, glucose etc., vil nettovandringen ske fra den rene væske til opløsningen. Dette kan forklares ved at flere vandmolekyler vil ramme membranen fra denne side end fra siden med opløste partikler.
Vandmolekylernes vandring vil i princippet fortsætte indtil vandkoncentrationen er ens på begge sider af membranen. Men i levende organismer, hvor osmose spiller en stor rolle for vandtransport, vil en sådan ligevægt aldrig opstå, da forskellen i partikelkoncentration i reglen opretholdes gennem forskellige mekanismer fx aktiv transport.
Populært siger man, at "osmose er vandopløste stoffers evne til at tiltrække mere vand". Eller "osmose er vands evne til at udligne forskellene i stofkoncentrationer på hver side af en semipermeabel membran". Man skal blot huske, at der ikke er tale om en særlig tiltrækningskraft hos de opløste molekyler, og at der i levende organismer som nævnt ikke sker nogen udligning.
Til begrebet osmose knytter sig begrebet osmotisk tryk, som er det tryk vandet udøver på den semipermeable membran. Jo større koncentrationsforskellen mellem væskerne på hver sin side af membranen er, des større er det osmotiske tryk.
Eksempelvis vil der være en osmotisk trykforskel mellem saltvand og ferskvand, når de to adskilles af en semipermeabel membran. Denne trykforskel fører til at vandmolekyler naturlig vandrer gennem membranen fra ferskvands- til saltvandssiden. Hvis man påfører saltvandet et tryk som overstiger det osmotiske tryk, vil strømmen af vandmolekyler vende. Dette kaldes omvendt osmose. Omvendt osmose kan fx bruges til afsaltning af havvand.
Osmose i kartofler
Alle celler har et anderledes miljø inden i cellerne i forhold til miljøet udenfor. Celler regulerer
deres sammensætning af forskellige stoffer ved at regulere stoftransporten gennem membranen.
Friskplukkede blomster er stive pga. af deres saftspænding, dvs. at de enkelte celler i planten er
udspændt med væske. Glemmer man at sætte blomsterne i vand, mister de deres saftspænding
og bliver slatne, fordi væsken fordamper fra planterne.
At planterne normalt kan holde en vis saftspænding, skyldes at vandet tilbageholdes i plantecellerne pga. cellernes såkaldte osmotiske tryk. Dette gælder for alle celler, også kartoffelceller.
Kartoffelceller indeholder meget stivelse (et carbohydrathydrat). Ligesom andre celler indeholder de også mange andre store molekyler og salte samt en del vand. Men hvis koncentrationen af salt eller store molekyler uden for cellerne er højere end indeni, vil der ske en nettotransport af vand ud af cellerne. Man kan nærmest kalde det et osmotisk sug, idet den høje koncentration af salt eller store molekyler trækker vand ud af cellerne. Hvis omvendt koncentrationen af salt eller store molekyler er lav uden for cellerne i forhold til indeni, vil vand trækkes ind i cellerne. I øvelsen undersøges kartoflers reaktion på at blive placeret i forskellige koncentrationer af salt-vand. Formålet er altså at forstå grundlaget for den osmotiske proces.
www.nucleus.dk