Sulfatprøven

Syreregn

Svovl forekommer mange steder i naturen, og køber man almindelig plantegødning med NPKS, er der altså svovl i blandingen ud over nitrogen, fosfor og kalium. Svovl er nødvendigt for opbygningen af DNA-molekyler og dannelsen af protein, både i plante– og dyreriget.

Træer har brug for svovl i gødningen, men tager skade, når svovl kommer som syreregn.

Der er også svovl i kul, som bruges i industrien og på el-kraftværker. Derfor indeholder almindeligt regnvand en lille smule svovl i form af svovlsyre. Ofte kan svovl påvises i en vandprøve ude fra naturen.

 

Svovl·forbindelser

Inden vi går i gang med selve sulfatprøven, skal vi lige se på et skema med nogle kendte svovlforbindelser:

Svovlsyrens salte kaldes sulfater.
De består af et metal + en svovlsyrerest.


 H2 SO4 = hydrogensulfat, svovlsyre
 Mg SO4 = magnesiumsulfat, ”engelsk salt”
 Ca SO4 = calciumsulfat, gips
 Cu SO4 = kobbersulfat, ”blåsten”
 Ba SO4 = bariumsulfat, uopløseligt i vand og saltsyre

Foto: Her er Line i gang med at teste nogle
vandprøver i forbindelse med sulfatprøven.

Dette er den anden bundfaldsprøve. Her kan vi påvise sulfat-ionen, som forekommer i flere forskellige svovl-forbindelser.

 

Sulfat-ion

En sulfat-ion består af svovl og ilt. Læg mærke til strukturformlen, at der er både enkelt- og dobbeltbindinger. To af iltatomerne har hver en elektron til overs og derfor mulighed for at binde sig til andre atomer/molekyler.

Sulfats kemiske formel er SO4 - -  eller SO4 2-

 

Sulfatprøven

Svovlsyren og alle dens salte indeholder svovlsyreresten SO4 - -.
Den påvises ved sulfatprøven (svovlsyreprøven). Vi kan f.eks. vælge en opløsning af magnesiumsulfat MgSO4 og påvise, at den indeholder svovl.

Her ser vi fremgangsmåden som tegneserie:

  1. Opløs lidt MgSO4 i vand i et reagensglas.

  2. Tilsæt lidt saltsyre HCl.

  3. Filtrer evt. bundfald fra.

  4. Mål pH-værdien; skal være sur.

  5. Tilsæt lidt bariumklorid BaCl2.

  6. Hvidt, mælkeagtigt slør i vandet betyder, at der er sulfat-ioner i vandprøven. Efter nogen tid bliver det til bundfald.

Sådan ser den kemiske reaktion ud for magnesiumsulfat MgSO4:

Den lodrette/nedadrettede pil betyder, at der dannes bundfald i vandprøven.

Kort og godt kan man forkorte sulfatprøven til:

  

Repetition på et foto

Her er hele udstyret til en sulfatprøve på et foto.

Vandprøven er til venstre, og i det højre reagensglas ses et slør i vandet, som betyder at tilstedeværelsen af sulfat-ioner.

Desværre kan vi ikke bestemme den nøjagtige mængde sulfat-ioner, men vi får da en opfattelse om der er få, mange eller slet ikke nogen.

Vil du have målbare resultater, så se længere ned på siden ang. test-sticks fra Quantofix.

 

 

Bliv ikke narret af falsk bundfald !

Kommer der falsk bundfald, så snart vi har tilsat saltsyren, skal det filtreres fra, så vi får en klar væske. Derpå begynder vi forfra og tilsætter saltsyre. Når der ikke kommer bundfald mere, prøver vi, om væsken er sur, altså en pH under 7. Når den er det, tilsætter vi bariumklorid.

 

Test for sulfat med sticks

sulfat stick

Sulfatprøven er solid, gammeldags kemi. Det giver anledning til at forstå den kemiske reaktion. Men vi får ingen tal på bordet. Det kan man få med nogle test sticks fra Quantofix. Forhandles af Søren Frederiksen i Ølgod.

Teststavene er en hurtig op pålidelig måde at bestemme sulfat i vandprøver. De fungerer ligesom f.eks. pH-stave, idet man dypper dem  vand og ser resultat inden for et par minutter. Der sker en farvereaktion fra rød til gul, svarende til intervallet fra 400 - 1600 mg pr. liter.