­

Økolariet havde en flot udstilling om rummet i 2012. Her byder astronaut Daniel Barry velkommen til udstillingen. Faktisk har han personligt været på Økolariet i Vejle.

 

Her på skærmen fortæller han, hvor spændende og voldsom en opsendelse er. Senere ude i rummet er alt stille, og man kan nyde udsigten ned til Jorden.

Noget af rumudstillingen ligner et af NASAs kommandocentraler. Her kan man studere satelitter og andet isenkram, der befinder sig i rummet. Flere af de programmer, der ses på computerne, kan findes på nettet.

Fra rummet til Jorden

Vi har meget gavn af al den rumforskning, der har været siden 1960'erne.

 

Vi har meget at takke rumforskningen for. Herunder ser du nogle få eksempler.

 

Vi bruger skruemaskine

I dag er skruemaskiner meget populære. De er nemme at komme rundt med, fordi der ikke skal trækkes ledning til en stikkontakt med 230 volt.

Faktisk blev den første batteridrevne boremaskine bestilt af NASA, da man skulle op på Månen for at bore i sten og klipper.

Får du problemer med hjertet, kan rumforskning måske blive din redning.

Satellitter er en vigtig del af det moderne samfund.

 

Nogle satellitter overvåger vejret, nogle bruges til telefon, tv og radiosignaler.

 

Så har vi GPS, som hjælper os på vej.

 

Der er spionsatellitter, andre overvåger jorden magnetfelt eller udbredelsen af ørkener.

Astronauter får special-kost, og så må de ikke være kræsne. Når du ser på madpakken her til venstre, så vælger du måske hellere McD.

 

Ofte er der ikke ret meget vand i den mad, astronauterne får at spise. Det er dyrt at fragte vand ud i rummet. Når man skal spise, kan man tilsætte lidt vand, hvis det er nødvendigt.

 

På den internationale rumstation har man sit eget rensningsanlæg, således at vand kan genbruges.

Hvor meget vejer 5 kg på Månen? Det kan du prøve her. Tyngdekraften er ca. 1/6 på Månen, så svaret må være ca. 900 g.

Her har amerikanerne plantet et flag på Månen. Samtidig kan man snakke frem og tilbage om de konspirationsteorier, der er om månerejserne. Flere af indvendingerne blev besvaret på udstillingen.

Det er en god idé at se på Youtube.com, som har flere klip fra Mythbusters udsendelser. Al tvivl bliver fejet bort.

Bliver udstillingen om rumrejser lidt for teknisk, kan man gå over til Legoklodserne.

Her kan man prøve at skyde en raket op. Pump med håndtaget og tryk på affyringsknappen.

Danmark er også interesseret i rumfart. Faktisk er der folk, som gerne vil bruge både tid og penge på at "lege med raketter".

 

Gå ind på raketvenner.dk og se, hvad der sker med det danske raketprojekt.

En astronaut har en meget avanceret dragt på . . .

 

  • Lufttæt. Ellers vil blodet komme i kog i det lufttomme verdensrum.
  • Aircondition. Rygsækken sørger for den rette temperatur i dragten.
  • Fuld åndedræts-beskyttelse. Der er god luft med et passende indhold.
  • Power supply. Rygsækken har sit egen energiforsyning, som holder alle processer i gang.
  • Kommunikation. Der er radiokontakt med astronauten.

Et dansk firma med adresse i Jylland har udviklet et stjernekamera, som virker som et GPS-system for rumfartøjer.

Kameraet ser på stjernerne og en PC finder ud af, hvor man befinder sig i space.

 

     

Tidslinie

Rumrejser begynte helt tilbage i 1958, hvor den første amerikanske satellit blev sendt op.

I 60'erne havde vi rumkapløbet om at nå til Månen med Apollo-projektet.

Rumfærgerne var rygraden i NASAs program fra 1981 til 2011.

Den internationale rumstation er et godt eksempel på, hvor godt det er at samarbejde på verdensplan.

Barak Obama interesserer sig også for rumrejser. Han ser vil gerne have en amerikaner på Mars. Men det koster penge, og det har U.S.A. ikke i disse krisetider. Det er utroligt, at Obama giver NASA en ambitiøs opgave, når amerikansk rumforskning er på slankekur.

Det første Obama gjorde, da han blev valgt til præsident var, at han udskød planerne for rejser til Månen og Mars med 10 år. Tidligere præsident George Bush sagde ellers, at Amerika skulle til Månen igen tidligst i 2017 og senest i 2025.

Nu er alle ønsker om en mand på Mars udskudt til engang i 2030'erne. Bemærk spørgsmålstegnet i billedet herover.

Læs mere om Mars Mission . . .

­