Yoyo og mekanisk energi

 

Med en yoyo kan man demonstrere beliggenhedsenergi og bevægelsesenergi.

Når man har den i hånden, har den beliggenhedsenergi, også kaldet potentiel energi.

Når yoyoen snurrer rundt og bevæger sig, har den bevægelsesenergi. Det kaldes også for kinetisk energi.

Energitab

Lader man yoyoen falde frit, vil den ikke komme helt op i hånden igen. Noget af energien er gået tabt, bl.a. fordi snoren er blevet lidt varm i forbindelse med legen; det er varmeenergi.

Man mister altid lidt energi, når man laver en form for energi om til en anden. Tabet er som oftest varmeenergi.

 

Yoyo med lys

Har man en yoyo med lys, kan man snakke om kemisk energi i batteriet og lysstråling i lysdioden.

 

Køb en yoyo

Yoyoer fås til meget forskellige priser. Lige fra nogle billige i Tiger til nogle dyre i Fætter BR.

Det vigtigste er, at man kan demonstrere de to former for mekanisk energi på en enkel måde. Og det er en yoyo god til.

Gå evt. på youtube.com, hvis du vil se, hvad de dygtige laver med en yoyo.

 

 

Bevægelsesenergien fortsætter

Bevægelsesenergi kan godt overføres fra et legeme til et andet. Se på denne lille video af en kat i bevægelse. Kattens bevægelsesenergi overføres til et surfbrædt. Energien ender som ringbølger i vandet. Så kan hunden lære det!