De opdagede atomet

Vi ser på hvem der var med til at udvikle forståelsen af atomet.
Historisk gennemgang af personerne, der var med til at løse atomets gåde.

400
f. Kr.

Demokrit, græsk filosof

Betegnelsen "atom" går tilbage til den græske filosof. Uden at lave forsøg tænkte han sig blot til, at et stof kan man ikke blive ved med at dele. Til sidst måtte man ende med noget der er udeligt; på græsk atomos.

Andre græske filosoffer mente, at der var 4 elementer:

Ild, vand, jord og luft

       
1808
John Dalton, engelsk fysiker og kemiker

Den moderne atomteori udformede John Dalton i 1808. Han interesserede sig for både fysik og kemi og kom med følgende påstande:

  • Alt består af meget små partikler, atomer.
  • Atomer er udelelige og uforanderlige.
  • Grundstoffer er karakteriseret af vægten at deres atomer

Dalton tegnede atomerne som små kugler og cirkler med et symbol i. Daltons atommodel ændredes af J. J. Thomson i 1903.

       
1869

Dmitrij Mendelejev, russisk kemiker

Dmitrij Mendelejev udgav det første periodiske system. Det blev uden tvivl en af de største opdagelser inden for fysik og kemi. Grundstofferne var ordnet efter stigende atomvægt.

       
     1890 1890’erne blev ædelgasserne indtegnet i systemet.
        
1903

Joseph John Thomson, engelsk fysiker

 

Thomson lavede mange forsøg med elektricitet og glasrør, hvor der kunne frembringes elektrodestråler. Ved hjælp af magneter fandt han ud af, at elektronerne er negativt ladede.

Thomson er også kendt for sin rosinkage-model, hvor atomet består af positive og negative dele, der er blandet med hinanden.

Thomson modtog Nobelprisen i fysik i 1906 for sit arbejde.

       
1911

Ernest Rutherford, engelsk fysiker

Rutherford var elev hos Thompson, og der blev lavet mange forsøg med radioaktivitet. Han kom frem til at atomet har en lille kerne, hvor massen befinder sig. Uden om er der negative elektroner.

I 1920 fandt han på navnet proton for kernen i brint. Han var også den første, der snakkede om neutronen.

       
1913

Niels Bohr, dansk fysiker


Niels Bohr tog til England og studerede hos Thomson på Cambridge Universitet og hos Rutherford på Manchester Universitet. Der blev lavet en masse forsøg med radioaktivitet og nogle tynde guldfolier. I 1913 kom han med disse påstande:

  • Elektronerne bevæger sig i faste baner, skaller, rundt om atomkernen.

  • De ydre skaller rummer flere elektroner end de indre.
  • Antallet af elektroner i et atom er afgørende for det kemiske egenskaber.
  • Når en elektron bevæger sig fra en ydre skal ind mod en indre, afgiver den lys i form af en foton.
       
1914

Henry Moseley

Moseley reviderede det periodiske system, han ordnede grundstofferne efter deres atomnummer i stedet for atomvægt, herved byttede nogle grundstoffer plads.

Atomnummeret fandt Moseley ud fra en metode, hvor han fik grundstofferne til at udsende røntgenstråling.

chadwick1932 1932

James Chadwick

 

Neutronen blev først rigtigt bevist i 1932 af James Chadwick, og det gav ham nobelprisen i 1935. Chadwick blev professor på universitetet i Liverpool.

Allerede i 1920 havde Rutherford snakket om eksistensen af neutronen, men det var ikke bevist.

Nyheder feb. 2020

bigbang 1032 temp

Energi i Big Bang

Det fællesfaglige fokusemne om energi kan også tage Big Bang med. Her siger videnskaben, at varmeenergi bliver til atomer og senere vort univers.
Se et oplæg til energi. Klik her . . .

veganpoelse

Vegansk + svensk

Svensk pølse er populær. Udsolgt i Bilka. En førsteplads i Politiken. Den grønne bølge fortsætter ind i 2020, kan vi godt regne med.  Klik her

DSC 2722 ida

Grøn tur til Økolariet i Vejle

Vi bruger en fagdag i Vejle for at se, hvad forretninger og Økolariet gør for at få os til at tænke mere på vores kostbare klode.
Læs mere om mad og miljø . . .
klik her