Vi leger med molekylesæt

Det er næsten ligesom med Lego

Det er faktisk ret underholdende at lave modeller af molekyler. Her kan du se, hvordan molekylerne i dette kapitel om vand og fedtopløselige stoffer ser ud.

   
Vand, kulbrinter og sprit Du bør kende og kunne samle modeller af de mest almindelige stoffer.
Prøv at lave følgende . . .

      •   Vand   H2O
      •   Metan, naturgas   CH4
      •   Ethan, naturgas   C2H6
      •   Butan, lightergas   C4H10
      •   Heptan, benzin   C7H16
      •   Sprit   C2H5OH

  

Kuglerne har forskellig farve og antal huller . . .

 

      •   Kulstof er de sorte kugler, 4 huller
      •   Ilt er de røde kugler, 2 huller
      •   Brint er de hvide kugler, 1 hul

   

Vores tema er vand, derfor ser vi først på et vandmolekyle.

 

Iltatomet binder sig til 2 brintatomer og giver derfor vandet nogle meget særprægede egenskaber: Vand er polært, dvs. molekylerne tiltrækker hinanden.

 

   

88 % af alle atomer i det kendte univers består af brint. Derfor bør du kende dette molekyle, som findes i solen og stjernerne.

 

Formlen er H2

   

Ilt eller på latin oxygen har stort set alle levende organismer brug for. Frit ilt i atmosfæren består altid af 2 iltatomer.

 

Bemærk dobbeltbindingen.

Formlen er O2

   

Methan er den letteste af kulbrinterne og hedder også "sumpgas". Methan kan dannes på bunden af en sø, hvor der ikke er adgang til ilt.

 

Methangas dannes også i vores tarm, dog er det svovlbrinter, der giver lugten af hørm.

   

Ethan er en meget let kulbrinte, som bl.a. findes i naturgas fra Vesterhavet.

   

Propan er flaskegas, som bruges i husholdning og på campingpladser.

   

Lightergas hedder butan.

Formlen er C4H10

   

Heptan er almindelig benzin eller rensebenzin.


Formlen er C7H16

   

Sådan ser ethanol ud . . .





Den kaldes også "ølhunden".

   

Dette molekyle er methanol eller træsprit.

Der går mange historier om sprit, men træsprit forårsager altså blindhed og endda død. En del har i tidens løb forsøgt sig at lave billigt alkohol, men har man ikke styr på processen, kan der dannes methanol i stedet for ethanol.

   

Acetylen er en gas, der giver en meget varm flamme. Den bruges til svejsning af f.eks. jern.


Bemærk tripel-bindingen. Det er bindingerne, der giver den højre temperatur ved forbrænding.

   

Druesukker er en af de simpleste former for sukker vi har. Bruges i kroppen i forbindelse med forbrænding i cellerne, og det giver os varme.


Druesukker indgår også i fotosyntesen.
Formlen er C6H12O6

   

Prøv selv at lave acetone.

Strukturformlen ser således ud . . .


   

Nyheder maj 2020

04 madmensk dump

Undervisning
kører igen

9. klasse er i skole igen, og vi kigger en sidste gang på de fællesfaglige fokusområder. Eleverne skal forberede sig på at fremlægge foran videokamera, som agerer censor, der ser og hører alt. Den rigtige censor kommer jo ikke, så vi kan afholde FP9.
Se vores fokusområder. Klik her.

forurening01

Fjernundervisning
på Vejlefjordskolen i 7.-9. klasse

Vi har om teknologi her i maj måned 2020. I denne uge ser vi nærmere fysik, og der er sket rigtig meget siden år 2000. Følg med og vær nysgerrig.  Klik her.

460 celletitel

Cellen er unik

Dyrecellen og plantecellen har både ligheder og forskelle. Kik lige på denne enkle præsentation af cellen, DNA og gener.  Klik her.