Bland vand, benzin, acetone og sprit

 

Det er spændende at blande væsker sammen

Dette forsøg er for dem, der godt kan lide at hælde væsker ned i et reagensglas og se, hvad der sker.

 

 

 

Vi starter med lidt vand

Først hælder du lidt vand med kobbersulfat i et reagensglas. Kun lige et par centimeter i bunden.

Kobbersulfat giver en flot blå farve, så du hele tiden kan se, hvor vandet er. Kobbersulfat er et kemisk salt, så hermed er det vist, at vand kan opløse salt.

Vil du hellere have grønt vand, så brug Substral. Det indeholder gødningssalte.

Bemærk overfladespænding på tegningen af reagensglasset.

Prøv at forklare strukturformlen ud fra det, du har set:

 

Tilsæt benzin

Vi hælder lidt benzin i glasset. Det er helt klart og har ingen overfladespænding.

Ryst glasset kraftigt og se, hvad der sker. Først er de to væsker blandet, men meget hurtigt skiller den ad. Det er let at se, at vandet er nederst.

Det kemiske salt, kobbersulfat, blander sig ikke med benzin. Krystalbindingen i salte kan kun brydes af en polær væske, nemlig vand.

Bemærk at farven fra vandet kan se i overfladen på benzinen. Sådan er det altså også i virkeligheden. Ser du ud over det store hav, er vandet blåt. Farven kommer fra den blå himmel.

Prøv at forklare strukturformlen ud fra det, du har set:

 

Hæld acetone i

Vær forsigtig og hæld langsomt lidt acetone i. Den blander sig med benzinen. Acetone er altså fedtopløseligt.

Bemærk hvor grænsen mellem benzin og vand er. Ryst nu kraftigt. Grænsen har nu flyttet sig. Derfor må noget af acetonen være opløst i vandet. Acetone er derfor også opløseligt i vand.

Prøv at forklare strukturformlen ud fra det, du har set:

 

Prøv med sprit

Hæld forsigtigt lidt sprit i. Først går spritten ned under benzinen og lægger sig oven på vandet. Sprit er ikke umiddelbart fedtopløseligt.

Ryst kraftigt og se at spritten er forsvundet ned i vandet. Sprit er vandopløseligt frem for fedtopløseligt, når der er begge muligheder til stede.

Prøv at forklare strukturformlen ud fra det, du har set:

 

 

Har du mod på mere, kan du til sidst prøve at komme sæbe i reagensglasset.


 

Nyheder juni 2020

04 madmensk dump

Undervisningen
kører igen

9. klasse er i skole igen, og vi kigger en sidste gang på de fællesfaglige fokusområder. Eleverne skal forberede sig på at fremlægge foran videokamera, som agerer censor, der ser og hører alt. Den rigtige censor kommer jo ikke, så vi kan afholde FP9.
Se vores fokusområder. Klik her.

forurening01

Fjernundervisning
på Vejlefjordskolen i 7.-9. klasse

Vi har om teknologi her i maj måned 2020. I denne uge ser vi nærmere fysik, og der er sket rigtig meget siden år 2000. Følg med og vær nysgerrig.  Klik her.

460 celletitel

Cellen er unik

Dyrecellen og plantecellen har både ligheder og forskelle. Kik lige på denne enkle præsentation af cellen, DNA og gener.  Klik her.