Fjederpendulet

 

Vi laver forsøg med et lod, som hænger i en lang fjeder. Hvad har indflydelse på svingningstiden?

Loddet bevæger sig op og ned, idet fjederen foretager længdesvingninger.

Men hvad skal vi bruge det hele til?

 

Foto: Eleverne noterer resultaterne i deres mappe. Klik her og se forsøgs-beskrivelsen i PDF-format!

 

Længdesvingninger

En lang, tyk fjeder er god til at vise længdesvingninger med.

På billedet her til højre hænger der en kugle i en metalfjeder. Kuglen kan bevæge sig op og ned. Svingningstypen er længdesvingninger, fordi fjederen bevæger sig i længderetningen.

Et fjederpenduls svingningstid påvirkes af loddets vægt og fjederens stivhed.

En stiv fjeder (eller et let lod) giver en hurtig svingningstid.

En blød fjeder (eller et tungt lod) giver en langsom svingningstid.

 

Brug et stopur

Her er et 2 kg tungt lod ophængt i en tyk, stiv fjeder.

Svingningstiden måles med stopur.

En svingning er for den samlede bevægelse op og ned. Tag tid på 10 svingninger. Divider med 10 og du har tiden for én svingning.

Et mindre lod ville slet ikke kunne frembringe svingninger.

Det er ikke let at beregne svingningstiden matematisk. Man skal nemlig først finde fjederens stivhed, og den øvelse er der ikke plads til i vort pensum.

 

Eksempler på længdesvinger

Mange biler har affjedring af den type, som ses til højre. I fagsproget hedder det en McPersson affjedring.

Fjederen sidder nederst, og inden i sidder en støddæmper for at bremse svingninger.

En bil med en dårlig støddæmper vil kunne hoppe, f.eks. i et sving. Af sikkerhedshensyn skal affjedring og støddæmpere være i orden.

Fra dine forsøg ved du, at der skal en stiv fjeder til at bære et tungt lod. Derfor har store biler gigantiske fjedre.

 

I dag kan man købe cykler med affjedring. Her på billedet er det den røde fjeder, der gør hele cykelturen lidt behageligere.

Bemærk den blanke støddæmper inden i fjederen. Cyklen ville hoppe ved hver ujævnhed i vejen, hvis der ikke var monteret støddæmper.

 

Højttaler

En højttaler foretager længdesvingninger. En magnet og spolen bagpå er baggrunden for, at membranen kan bevæge sig frem og tilbage, hvorved luften sættes i svingninger.