Fremstilling af alkohol

Så er pigerne gået i gang med forsøget:

 

Computeren er tændt, forsøgsmappen studeres og udstyret sættes sammen. Det er hyggeligt at arbejde i en gruppe.

 

Vi skal ha' en gæring i gang.

 


Sådan gør du . . .

   

25 g sukker hældes ned i en kolbe. Vejningen skal foregå på en nøjagtig vægt.

 

Tilsæt en ½ tablet ølgær.

 

Afmål 200 ml vand og kom det i kolben.

 

Omryst indtil sukkeret er opløst.

   

Afvej 10 g alm. gær.

 

Gæren kommes i kolben og opløses ved omrystning.

 

 

Saml prop, glasrør og slange som vist på tegningen herunder.

 

Fyld et reagensglas ¼ med kalkvand.

 

Forbind kolbe med reagensglasset, så det er muligt at opsamle CO2 fra gæringen.

 

Opstillingen skal stå et lunt sted i nogle dage, gerne 30 gr C.

   

Hvad sker der i kolben?

I kolben bliver sukkeret spist af gæret, og der dannes ethanol og kuldioxid. I vores forsøg bruger vi almindeligt sukker, saccarose. Det optager et vandmolekyle og spaltes til to monosakkarider. Derefter dannes der alkohol og kuldioxid.

 

 

Kuldioxiden er en luftart, som stiger op gennem glasrøret og slangen, så det til sidst ender i reagensglasset.
     

Find et lunt sted til gæringen. Den rigtige temperatur er 30-35 gr C. Det går langsommere ved stuetemperatur.

 

Der kan opnås en alkoholprocent på 12-14%. Gærcellerne dør simpelthen i det alkohol, de selv har produceret.

 

Gærsvampene kan heller ikke lide alt for meget sukker. Både sukker og alkohol kan jo bruges som konserveringsmiddel.

 

Så efter nogle dage kan man godt tilsætte yderligere 25g sukker.

 

Gæring sker uden ilt

Læg mærke til, at gæringen i kolben sker uden ilt. Hvis gærcellerne får ilt, danner de vand og kuldioxid - ikke alkohol og kuldioxid.

 

Kolben med gæringen skal derfor være lufttæt, så der ikke kommer ilt ned i kolben. Vandlåsen i reagensglasset sikrer, at der ikke kommer ilt ned i kolben.

Dannelse af alkohol ved gæring

Når gærceller kommer i forbindelse med sukker, begynder de at spise. Gærceller er levende og vil gerne formere sig. Ved alkoholgæringen danner gærcellerne alkohol og kuldioxid som affaldsstof. For at gøre formlerne nemmere, bruger vi druesukker i denne animation . . .

 

Hvad sker der i reagensglasset?   Svar: Påvisning af kuldioxid

Når gæringen er kommet i gang, vil der komme bobler af CO2 i reagensglasset med kalkvand.

Kalkvandet bruges til at påvise kultveilte. Der kommer et hvidt slør i vandet, dvs. vandet bliver lidt grumset. Det er kridt.
 

   

Sur vin

Læg mærke til, at vinflasker er lukket med en tæt prop, så der ikke kan komme ilt til vinen.

 

Bakterier og ilt udefra kan nemlig omdanne ethanol til eddikesyre, og det smager ikke godt . . .

 

2 C2H5OH + O2 > 2 CH3COOH

Når først en flaske vin er åbnet, kan den kun holde sig i nogle få dage.

   

Materialer

  • Sukker

  • Bagegær

  • Ølgær fra Matas

  • Kalkvand Ca(OH)2

  • Kolbe

  • Prop m/hul

  • Glasrør

  • Slanger

  • Reagensglas

 

Nyheder maj 2020

04 madmensk dump

Undervisning
kører igen

9. klasse er i skole igen, og vi kigger en sidste gang på de fællesfaglige fokusområder. Eleverne skal forberede sig på at fremlægge foran videokamera, som agerer censor, der ser og hører alt. Den rigtige censor kommer jo ikke, så vi kan afholde FP9.
Se vores fokusområder. Klik her.

forurening01

Fjernundervisning
på Vejlefjordskolen i 7.-9. klasse

Vi har om teknologi her i maj måned 2020. I denne uge ser vi nærmere fysik, og der er sket rigtig meget siden år 2000. Følg med og vær nysgerrig.  Klik her.

460 celletitel

Cellen er unik

Dyrecellen og plantecellen har både ligheder og forskelle. Kik lige på denne enkle præsentation af cellen, DNA og gener.  Klik her.