Fremstilling af alkohol

Så er pigerne gået i gang med forsøget:

 

Computeren er tændt, forsøgsmappen studeres og udstyret sættes sammen. Det er hyggeligt at arbejde i en gruppe.

 

Vi skal ha' en gæring i gang.

 


Sådan gør du . . .

   

25 g sukker hældes ned i en kolbe. Vejningen skal foregå på en nøjagtig vægt.

 

Tilsæt en ½ tablet ølgær.

 

Afmål 200 ml vand og kom det i kolben.

 

Omryst indtil sukkeret er opløst.

   

Afvej 10 g alm. gær.

 

Gæren kommes i kolben og opløses ved omrystning.

 

 

Saml prop, glasrør og slange som vist på tegningen herunder.

 

Fyld et reagensglas ¼ med kalkvand.

 

Forbind kolbe med reagensglasset, så det er muligt at opsamle CO2 fra gæringen.

 

Opstillingen skal stå et lunt sted i nogle dage, gerne 30 gr C.

   

Hvad sker der i kolben?

I kolben bliver sukkeret spist af gæret, og der dannes ethanol og kuldioxid. I vores forsøg bruger vi almindeligt sukker, saccarose. Det optager et vandmolekyle og spaltes til to monosakkarider. Derefter dannes der alkohol og kuldioxid.

 

 

Kuldioxiden er en luftart, som stiger op gennem glasrøret og slangen, så det til sidst ender i reagensglasset.
     

Find et lunt sted til gæringen. Den rigtige temperatur er 30-35 gr C. Det går langsommere ved stuetemperatur.

 

Der kan opnås en alkoholprocent på 12-14%. Gærcellerne dør simpelthen i det alkohol, de selv har produceret.

 

Gærsvampene kan heller ikke lide alt for meget sukker. Både sukker og alkohol kan jo bruges som konserveringsmiddel.

 

Så efter nogle dage kan man godt tilsætte yderligere 25g sukker.

 

Gæring sker uden ilt

Læg mærke til, at gæringen i kolben sker uden ilt. Hvis gærcellerne får ilt, danner de vand og kuldioxid - ikke alkohol og kuldioxid.

 

Kolben med gæringen skal derfor være lufttæt, så der ikke kommer ilt ned i kolben. Vandlåsen i reagensglasset sikrer, at der ikke kommer ilt ned i kolben.

Dannelse af alkohol ved gæring

Når gærceller kommer i forbindelse med sukker, begynder de at spise. Gærceller er levende og vil gerne formere sig. Ved alkoholgæringen danner gærcellerne alkohol og kuldioxid som affaldsstof. For at gøre formlerne nemmere, bruger vi druesukker i denne animation . . .

 

Hvad sker der i reagensglasset?   Svar: Påvisning af kuldioxid

Når gæringen er kommet i gang, vil der komme bobler af CO2 i reagensglasset med kalkvand.

Kalkvandet bruges til at påvise kultveilte. Der kommer et hvidt slør i vandet, dvs. vandet bliver lidt grumset. Det er kridt.
 

   

Sur vin

Læg mærke til, at vinflasker er lukket med en tæt prop, så der ikke kan komme ilt til vinen.

 

Bakterier og ilt udefra kan nemlig omdanne ethanol til eddikesyre, og det smager ikke godt . . .

 

2 C2H5OH + O2 > 2 CH3COOH

Når først en flaske vin er åbnet, kan den kun holde sig i nogle få dage.

   

Materialer

  • Sukker

  • Bagegær

  • Ølgær fra Matas

  • Kalkvand Ca(OH)2

  • Kolbe

  • Prop m/hul

  • Glasrør

  • Slanger

  • Reagensglas

 

Nyheder okt 2020

orsted drdk

For 200 år siden opdagede Ørsted elektromagnetismen. Se lige et videoklip på dr.dk om emnet.
Klik her . . .  dr.dk-oersteds

zoom198

Vi ses på ZOOM

Lad klassen få besøg af en konsulent via ZOOM. Få f.eks. en præsentation af læseplanen for 7. klasse, eller fysik8.dk eller noget om de fællesfaglige fokusområder i 9. årgang.
Giv et forslag til et virtuelt møde på 15 minutter her i denne corona-tid. Send en besked på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Hilsen, Erik Marcussen
lærer i naturfag

ellen 198

Elfærgen Ellen

Der sejler en helt unik færge i det sydfynske øhav. Det er elfærgen Ellen. Den er et godt emne under energi eller teknologi. Klik her . . .