Ensretning med dioder

Populært sagt er vekselspænding jo den form for elektricitet, der hele tiden bytter om på + og -. Sådan er den elektricitet, der produceres på de store el-kraftværker; og derfor den elektricitet, vi har i vore stikkontakter.

Vekselspændingskurve

Den blå pil angiver maximal-spændingen målt i volt. Se tegningen her til højre >>>

Næsten al elektronik bruger jævnspænding. Din mobiltelefon, dit musikanlæg, TV, og PC kan simpelthen ikke laves til at virke med vekselspænding alene. Derfor må vi ensrette den til jævnspænding. Det gør vi med dioder.

Diodesymbol

Elektriciteten kan gå fra venstre mod højre. Den lodrette streg angiver spærreretningen, dvs fra højre mod venstre.

Tænk i første omgang på en ensrettet gade, når du skal forstå, hvad en diode er. Den tillader kun strøm at gå én vej.

Enkelt ensretning lavede vi med en stor diode, der kan klare 5 A; men det giver et ringe resultat. Kun ca. 2,4 V bliver der tilbage af de 6 V, vi begyndte med.  Bemærk symbolet for en diode øverst på fotoet.

 

Enkelt ensretning

Den nederste del af vekselspændingskurven er forsvundet pga. dioden. Derfor er der mindre end halvdelen af spændingen tilbage.

 

Dobbelt ensretning

Vi må prøve noget mere effektivt. Den dobbelte ensretning lavede vi med en opstilling på et sømbræt. Læg mærke til, at der nu bruges 4 dioder. Vekselspændingen kommer ind øverst og nederst. Jævnspændingen er til venstre og højre for pæren.

Den dobbelte ensretning kaldes også ensretterbro eller brokobling. Den er mere effektiv. Her udnyttes ca. 4,2 V af de oprindelige 6 V.

Vi har nu pulserende jævnspænding.

 

 

Vi tager det lige én gang til

På billedet ses til venstre en 6 volt pære, der forsynes med vekselspænding.

I midten ses en pære, som er i serie med en diode, dvs. enkelt ensretning. Pæren får kun den halve spænding, omkring 3 volt.

Pæren til højre sidder midt i en dobbelt ensretning og får lidt over 4 volt.

Bemærk at det hele er forklaret i rammen nederst i billedet.

 

Rigtig jævnspænding

Vi er ikke helt tilfredse med resultatet endnu. Der er for mange bakker og dale i spændingen. Vi får brug for lidt mere elektronik, så vi får udglattet spændingen. Vi bruger en kondensator, en form for genopladeligt batteri.

Hvis man sætter en kondensator på, kan man dog nå op på samme spænding før og efter ensretningen.

På billedet herunder ses en kondensator til højre for de 3 pærer. Den udglatter spændingen, og vi er nu oppe på over 6 volt.

Spændingsregulatoren, den anden kondensator og lysdioden omtales i forsøget med batteriemulatoren, forsøg 877.

4-i-én brokobling

En brokobling består af fire dioder, men for nemheds skyld kan man købe dem færdige i ét komponent.

Den store til venstre kan klare mange ampere, mens de to andre er til mere almindelig elektronik.

 

Nyheder okt 2020

orsted drdk

For 200 år siden opdagede Ørsted elektromagnetismen. Se lige et videoklip på dr.dk om emnet.
Klik her . . .  dr.dk-oersteds

zoom198

Vi ses på ZOOM

Lad klassen få besøg af en konsulent via ZOOM. Få f.eks. en præsentation af læseplanen for 7. klasse, eller fysik8.dk eller noget om de fællesfaglige fokusområder i 9. årgang.
Giv et forslag til et virtuelt møde på 15 minutter her i denne corona-tid. Send en besked på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Hilsen, Erik Marcussen
lærer i naturfag

ellen 198

Elfærgen Ellen

Der sejler en helt unik færge i det sydfynske øhav. Det er elfærgen Ellen. Den er et godt emne under energi eller teknologi. Klik her . . .