Popcorn

Om vand, temperatur, fedtstof og sæbe

 

Forsøget er en populær måde at undervise om følgende emner på:

  • Majskerner indeholder vand
  • Vand bliver til damp
  • Damp sprænger majskernen
  • Fedtstof har et højere kogepunkt end vand
  • Salt kan opløses i vand
  • Sæbe kan opløse fedt
  • Majs indeholder stivelse

 

Majs med hård skal

Majs til popcorn er en speciel type med hård skal, kendt fra Oldtiden. Inde i kernen er der stivelse, som skal tjene som maddepot for den spirende kerne.

Når man kommer popcorn-majs i varm olie, sker der noget ved de ca. 10% vand, der er inde i kernen. Stivelsen bliver kogt og frigiver damp. Der opbygges et damptryk, fordi damp fylder 1680 gange mere end vand. På et tidspunkt brister kernen med et "POP", og vi kan se den hvide stivelse inde i kernen.

Almindelige majskerner med blød skal vil tillade dampen at sive langsomt ud, og derfor vil de ikke poppe.

 

Sådan gør du

Vi laver popcorn på den gammeldags facon. Man kan som her på billedet købe en pakke med olie og majskerner. Det billigste er at købe en pakke med 500 g popmajs og bruge en almindelig madolie som fedtstof.

Først opvarmes olien og så kommes majsen i. Læg låg på.

Når de er begyndt at poppe, skrues lidt ned for varmen, og husk at ryste lidt frem og tilbage med gryden.

Når poplyden aftager, tages gryden af varmepladen.

 

Tilsæt lidt salt

Der skal salt på popcorn. Nogle vil have meget salt, andre kun lidt.

Et er sikkert - de varme popcorn forsvinder hurtigt.

 

Bagefter skal gryden gøres ren . . .

    • Der sidder salt indvendigt i gryden. Det opløses let i vand. Vi får repeteret, at vand som polær væske kan splitte saltkrystallet ad i ionerne Na+ og Cl-.
    • Vandet har ikke fjernet fedtet i gryden. Vi bruger lidt sæbe. Vi får repeteret, at sæbe kan indkapsle fedtperler, så de opløses i vandet.
    • Der skal salt på popcorn. Nogle vil have meget salt, andre kun lidt.

Et er sikkert - de varme popcorn forsvinder hurtigt.

 

Påvis stivelse

Man kan også påvise stivelse i popcorn. Find lige flasken med kalium-iodid, og så har du anledning til at sige lidt om kulhydrater. På billedet ses den gul-brune kalium-iodid komme ud fra venstre. Den bliver mørkeblå, når den rammer stivelse. Det indre i en majskerne er altså stivelse.

 

 

Vi laver popcorn på 3 minutter - se videoklip . . .

Det lille videoklip om popcorn er en begyndelse til en dybere snak, som kan indeholde følgende emner . . .

    • Fedtstoffers egenskaber
    • Kulhydrater, sukker, stivelse
    • Temperaturer: Vand koger ved 100 grader; olie bliver nemt 240 grader varmt
    • Salt kan opløses i vand; olie kan ikke blandes med vand
    • Vandmolekylet
    • Sæbes egenskaber

Nyheder juni 2020

04 madmensk dump

Undervisningen
kører igen

9. klasse er i skole igen, og vi kigger en sidste gang på de fællesfaglige fokusområder. Eleverne skal forberede sig på at fremlægge foran videokamera, som agerer censor, der ser og hører alt. Den rigtige censor kommer jo ikke, så vi kan afholde FP9.
Se vores fokusområder. Klik her.

forurening01

Fjernundervisning
på Vejlefjordskolen i 7.-9. klasse

Vi har om teknologi her i maj måned 2020. I denne uge ser vi nærmere fysik, og der er sket rigtig meget siden år 2000. Følg med og vær nysgerrig.  Klik her.

460 celletitel

Cellen er unik

Dyrecellen og plantecellen har både ligheder og forskelle. Kik lige på denne enkle præsentation af cellen, DNA og gener.  Klik her.