En model af øjet

 

Øjet giver os nogle spændende oplevelser hver dag. I sig selv er øjet helt fantastisk indrettet. Menneskets øje har den mest udviklede synsfunktion af alle levende væsener. På enkelte punkter kan visse dyrs øjne være bedre, men menneskets øje er samlet set det bedste.

 

Vi ser først på øjets anatomi, inden vi gennemgår modellen af øjet. Sidst ser vi på fotos af røde øjne, 3D og links.

   

Øjets anatomi

Her er en tegning, der forestiller et tværsnit af øjet . . .

  1. Linse

  2. Hornhinde

  3. Regnbuehinde

  4. Glaslegeme

  5. Gule plet

  6. Blinde plet

  7. Nethinde

  8. Synsnerve

 
 

Øjet og synssansen

 

Øjet er opbygget af flere forskellige enkeltdele, som til sammen udgør vor evne til at se.

 

Når vi ser på en genstand, reflekteres lyset mod øjet. Først rammer lysstrålerne hornhinden, derefter væsken bagved og så linsen. Disse tre elementer bøjer lyset, inden det går igennem glaslegemet og rammer øjets bagvæg, nethinden.

 

Linsens opgave er at fokusere billedet, så det står skarpt på nethindens gule plet. Der er små muskler i linsens kant, således at brændvidden kan ændres. På den måde kan vi fokusere på genstande langt væk eller tæt på.

 

Den gule plet er det mest følsomme punkt på nethinden, og her sidder synsnerverne tættest. Derfor ser vi bedst, når vi fokuserer vores syn på den gule plet.

 

Faktisk står billedet på hovedet, når det dannes på nethinden. Men det gør ikke noget. Det omvendte billede omdannes til elektriske impulser, inden det ledes gennem synsnerven til hjernen. Her bliver billedet bearbejdet og fortolket, bl.a. så det opleves retvendt.

Stave og tappe

Nethinden indeholder 70% af kroppens sanseceller. Synsnerverne kaldes for stave og tappe:

Stavene er følsomme for svagt lys og kan ikke se farver. Husk at i mørke er alle katte grå. Hver nethinde indeholder ca. 120 mill. stavceller.

 

Tappene er kun aktive ved gode lysforhold, idet de kun er farvefølsomme. Der er ca. 6 mill. tapceller.

I tappe og stave er der fotopigment-molekyler, der spaltes og ændres, når de rammes af lys. En proces i cellens indre går i gang, og der opstår en elektrisk spændingsforskel mellem cellens indre og dens omgivelser. Der frigives et kemisk signalstof, som vandrer over på synsnervens ende. Der dannes en elektrisk impuls, som sendes til hjernens synscenter.

 

Hjernes behandler synsindtrykkene, så vi kan skelne bevægelse, konturer, skygger, linier, hjørner m.m.

 

Som et digitalkamera

 

Vi kan sammenligne øjet med et moderne digitalt fotoapparat. Nethindens nerveceller laver billedet i øjet om til nerveimpulser, som gennem synsnerven sendes videre til hjernens synscenter.

 

Øjet er som et digitalt kamera, synsnerverne en form for lyslederkabel, og hjernen er PC'en, der behandler billederne.

   

Vi ser på en model af øjet

 

Modellen af øjet har en linse, som kan ændre brændvidde. Det gøres med en lille sprøjte, som pumper vand ind i den elastiske linse.

 

Man kan få et billede til at fokusere på bagsiden af øjet. Sjovt nok vender billedet på hovedet. Det omvendte billede vendes i hjernen, fordi den godt ved, hvad der er op og ned.

   

Når øjet fokuserer på en genstand, bruger vi det, vi kalder den gule plet på nethinden. Her på modellen svarer det til den gule plet.

 

Den sorte cirkel illustrerer den blinde plet. Her er synsnerven er placeret, og vi kan ikke se noget.

   

Øjenmodellen kan illustrere tre forskellige øjen-former, som justeres på toppen af modellen . . .

  1. Langt øje, nærsynet

  2. Normalt øje

  3. Kort øje; langsynet

 

De to almindelige synsfejl, nærsynet og langsynet, kan korrigeres med briller, som vist på de næste billeder.

   

Et nærsynet øje er for langt, og det illustrerer vi ved at ændre oppe i toppen af øjemodellen.

 

Billedet af en fjern genstand vil dannes et stykke foran nethinden, men det kan korrigeres med briller monteret med spredelinser.

   

Et langsynet øje er for kort, som vist på billedet til højre. Øjet vil prøve at korrigere for fejlen, men personen vil ofte få hovedpine. I stedet for at tage hovedpinepiller, vil et par briller afhjælpe problemet.

 

Billedet af en fjern genstand vil blive dannet bag nethinden. En samlelinse som brille korrigerer for fejlen.

   

På vores øjenmodel sætter vi brillen i et lille stativ. Skulle linsen illustrere en kontaktlinse, skulle linsen sidde helt inde på hornhinden.

 

Vores øjenmodel har kun to brilleglas:

  • En samlelinse

  • En spredelinse

 

Så let går det ikke hos optikeren. Han har mange forskellige styrker. Nogle gange er øjnene ikke ens, og de skal derfor have brilleglas med forskellig styrke.

   

To øjne kan se 3 dimensioner: 3D

 

Vi har to øjne for at kunne bedømme afstande. Faktisk har vi evnen til at se lidt bagom ting. Det hedder 3D-effekt.

 

Nogle gange kan man lave 3D-effekter på et papir eller som her på skærmen. Vores hjerne er vant til at fortolke skygger, og vi oplever en vis dybde i billedet.

 

Røde øje

 

Kender du det med røde øjne, når folk bliver fotograferet. Herunder ser du et godt eksempel. Det sker, når blitzen når ind til nethinden og reflekteres direkte tilbage i kameraet. Nethinden er jo fyldt med røde blodkar. Man kan undgå røde øjne, hvis man kan montere en blitz længere væk fra kameraets linse.

 
 

Synsbedrag

Vi ser med både øjet og hjernen. Det giver mulighed for synsbedrag. Der er mange af dem på nettet. De er sjove at finde.

priktern

Kig rundt på de hvide prikker. Den, du ser på, er hvid. De andre har tendens til at få en sort prik inden i.

rotsnake

Det ligner en animation, men det er hjernen, der får nogle af cirklerne til at bevæge sig. Den cirkel du kigger på, står helt stille.

farveord

 

Se dette videoklip og optiske bedrag.

 

Humor . . .
Kan du se synsbedragene i billederne, er det et bevis på, at du har en hjerne, der fungerer normalt.

   

Nyheder okt 2020

orsted drdk

For 200 år siden opdagede Ørsted elektromagnetismen. Se lige et videoklip på dr.dk om emnet.
Klik her . . .  dr.dk-oersteds

zoom198

Vi ses på ZOOM

Lad klassen få besøg af en konsulent via ZOOM. Få f.eks. en præsentation af læseplanen for 7. klasse, eller fysik8.dk eller noget om de fællesfaglige fokusområder i 9. årgang.
Giv et forslag til et virtuelt møde på 15 minutter her i denne corona-tid. Send en besked på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Hilsen, Erik Marcussen
lærer i naturfag

ellen 198

Elfærgen Ellen

Der sejler en helt unik færge i det sydfynske øhav. Det er elfærgen Ellen. Den er et godt emne under energi eller teknologi. Klik her . . .